Om støj generelt
Støj kan kortfattes beskrives som uønsket lyd. Lydes styrke måles i decibel hvor der gælder at en øgning på 3 dB er en fordobling af lyden. Om lyden er generende handler ikke kun om støjniveau, men hænger også sammen med hvilken frekvens lyden har. Jo flere svingninger per sekund jo højere er tonen. Det menneskelige øre kan opfatte lyde fra 20 til 20.000 svingninger per sekund, kaldet Hertz.
Lyd er svingninger der, som vi ved, bevæger sig igennem luft. Men lyden kan også bevæge sig igennem andre materialer som træ og metal. Lydens hastighed varierer i forhold til det materiale den skal passere, og også i forhold til materialets temperatur. Hvis man ønsker at bremse lyden, skal man øge massen, som den skal passere.
Lyd og stress
Støj er hver dag årsag til at mange danskere melder sig syge. Uønsket lyd giver stress og symptomerne er blandt andet søvnbesvær, koncentrationsbesvær, nervøsitet og mangel på energi.
På arbejdspladsen er der ganske særlige krav til arbejdsmiljø og støj. Arbejdstilsynet har en vejledning (AT-Vejledning D.6.1) der beskriver hvilke støjgrænser man som arbejdstager må udsættes for. Kort fortalt må man arbejde i 8 timer ved 85 dB, og fordobles lyden skal arbejdstiden halveres. Det giver f.eks. 4 timers arbejde ved 88 dB og 2 timers arbejde ved 91 dB.
