Stemningsbillede

Specielle løsninger

Vi tager alle udfordringer op, og det kan ske at vi må sige til kunden at vi ikke kan løse problemet. Men gennem tiden har vi løst mange sjove og interessante opgaver, og kan her nævne nogle af de mere specielle løsninger.

Borebisser i Købehavns Metro

Da Købehnavns Metro blev bygget, kørte boremaskinerne i døgndrift. De larmende maskiner i tæt bebyggelse var et problem man ikke kunne se igennem fingre med, og vi fik til opgave at reducere støjen fra boremaskinerne. Både borehoved og motorrum blev indkapslet så effektivt at der kunne bores døgnet rundt, uden at genere de omkringboende Københavnere.

Scanning hos Kommuneinformation

Hos Kommuneinformation i København har de en scanner der kører dagen lang. Det kan være temmelig generende at arbejde i sådan et miljø, selvom man måske ikke altid er bevidst om den generende lyd. Vores løsning på problemet blev en metalkasse foret med lydabsorberende materiale.

Lucernemel og flemmestøj

Den høje skorsten ved lucernemelsfabrikken nord for Holbæk, kaster røg og støj ud i luften. Der er tale om en lavfrekvent flammestøj, der næsten ikke høres, men den er der, og det kan fremkalde både stress og ubehag. Løsningen blev en stor perforeret "stål-cigar" der blev sænket ned i skorstenen. Lyddæmperen opfangede lyden igennem hullerne, og materialet inde i lyddæmperen sørgede for at lyden blev derinden.